Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Rødkål - opskrift

RødkålOprettet af Lone ons, december 23, 2009 08:12:39

Måske har du også undret dig over den dybere mening med at servere eddikesyltet rødkål sammen med god rødvin.

Tradition er tradition - tænker du måske.

Men alligevel.

Der må være plads til forbedringer.

I dag skal du have min fars forslag til rødkålsindslaget.
Jeg påtager mig ansvaret for mængdeangivelserne, og det loves hermed, at du i denne opskrift får en mild og venlig oplevelse, selv rødkålsfrygterne vil nyde.

Du skal bruge :

1 kg spændstig rødkål

3 dl velafrundet rødvin - gerne den samme du vil servere til middagen

2 spsk. honning

½ spsk. vellagret balsamico

Saft af ½ citron

1 tsk. groft salt

Det var alt - så går vi i gang.

Del dit rødkål over i mindre stykker, så du kan snitte det fint.

Eller kør det gennem en køkkenmaskine, hvis du har én.

Hæld den snittede rødkål i en rummelig gryde og tilsæt honning,

balsamico, citronsaft, salt

og din yndlings-vin.

Sæt gryden på komfuret, fyr op og lad rødkålen småsimre under låg 1 time. Rør af og til.

Efter en times tid kan du tage låget af gryden og dampe væden lidt ind. Det tager 15 til 20 minutter afhængigt af varmen - bare bliv ved til du er tilfreds.

Det er det eneste, der betyder noget.

Du har da en mild og god rødkål - fuld af smag men uden eddikens skarphed.

Og så passer den til din rødvin.

Dejlig lillejuleaftensdag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post464

Rødkålssalat - opskrift

RødkålOprettet af Lone søn, december 21, 2008 07:53:35

Måske synes du, at familien er sur nok i forvejen.

Blog Image

Rødkål uden eddike kunne være en mulighed.

Det er med stor glæde, jeg i dag giver dig opskriften på en virkelig lækker, saftig og salvelsesfuld rødkålssalat.

Blog Image

Ikke bare til jul - den er simpelthen gangbar, så længe der er rødkål at få.

Du skal bruge :

½ lille rødkålshoved

1½ dl smuttede mandler

5 spsk. ribsgelé eller anden gelé du måtte føle mere for

3 gode appelsiner

Så går vi i gang.

Blog Image

Skold mandlerne med kogende vand - 3 gange plejer at være nødvendigt - hvis du ikke skal gå op i limningen over de fastsiddende skaller. Smut mandlerne og sæt dem til side.Blog Image

Fjern de yderste slatne blade på dit rødkål og skær den kraftige stok ud.

Blog Image

Hvis du er i besiddelse af en foodprocessor, er det nu, du kan få glæde af den. Monter den plade, der skærer tynde skiver og snit rødkålen. En manglende foodprocessor er ikke nok til at afholde dig fra denne lækre salat. Du snitter bare rødkålen, så fint du kan, med en kniv. Men det betyder meget for salaten, at det er fine strimler, man spiser, så det er nødvendigt at gøre sig umage her.

Blog Image

Find en lækker gelé du godt kan lide

Blog Image

og hæld 5 solide spiseskefulde over rødkålen - ingen grund til at være fedtet her.

Blog Image

Grib en appelsin - du skal til at lave fileter. Skær begge ender af (kan noget rundt have ender ?)

Blog Image

Skær skrællen af hele vejen rundt - ovenfra og ned

Blog Image

og følg de hvide hinder med en kniv, så du får lusket det rene frugtkød ud. Det går faktisk meget hurtigt og er ikke spor svært. Hæld appelsinsaften fra skærebrættet med ned i salatskålen.

Blog Image

Hæld appelsin-fileter og mandler i skålen og rør rundt. Når salaten trækker bliver mandlerne farvet af rødkålen, så derfor er det en god idé at gemme nogle til pynt - så har du stadig de fine hvide mandler at se på.

Blog Image

Lad salaten trække nogle timer - hvis du kan vente så længe - og glæd dig, hvis der er noget tilbage til næste dag.

Blog Image

Der er den om muligt endnu bedre. Helt vildt lækker.

Fredelig søndag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post98