Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Pitastykker med ost - opskrift

Stilige startereOprettet af Lone tir, december 30, 2008 09:51:58

Hvor er det længe siden et nyt år sidst begyndte.

Blog Image

Så længe at det er vanskeligt at huske alt, hvad der er sket i løbet af året.

Måske har du inviteret gæster til nytårsaften. Måske skal du bare være hjemme i fred og ro. Under alle omstændigheder vil du have glæde af opskriften på små lækre pitastykker - den skal du have i dag.

Blog Image

Du skal bruge :

3 gode pitabrød - altså nogle der er fyldige, som en bager laver dem

2 dl revet ost

Godt smør og salt

Det er ganske enkelt og ligetil - tager ikke lang tid - heller ikke at få dem spist.

Så går vi i gang.

Blog Image

Tænd din ovn og sæt temperaturen på 200 gr. C. Læg et stykke bagepapir på en bageplade - så er den klar.

Grib dine pitabrød og flæk dem. Smør alle halvdele med dit yndlingssmør.

Blog Image

Skær hver pitabund over i kvarte og læg stykkerne på bagepapiret.

Blog Image

Riv en ost du godt kan lide. Jeg brugte en god Gouda med chili - tænkte det kunne få pitastykkerne til at vare lidt længere. Men nej - jeg tog fejl. Så du kan bruge hvilken som helst ost - Cheddar, Emmentaler, Danbo, Svenbo, Havarti, Gruyère - du bestemmer.

Blog Image

Læg lidt ost på hvert pitastykke og kværn salt over hele pladen. Hvis du bruger en mild ost, kan du evt. krydre med paprika, oregano eller chiliflager - du bestemmer.

Blog Image

Sæt pladen i ovnen og bag ca. 6 minutter. Vær klar til at spise pitastykkerne, når de kommer ud af ovnen - de er umådelig lækre i lun tilstand, og de forsvinder som dug for solen.

Rar dag herfra
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post107