Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Mens vi venter

HverdagenOprettet af Lone fre, januar 02, 2009 08:03:50

Der er ikke meget varme udenfor nu.

Blog Image

Jorden er hård og frossen, så hønsene kan kun spise det, der stikker ovenud. Det gør de så. Græsplænen ser lidt nedgroet ud og omme i køkkenhaven er salaten og de lave kålplanter spist.

Blog Image

Når det bliver koldt ændrer høns facon - ligesom vand, togskinner og mænd.

Blog ImageKulden gør hønsenes ben kortere. Jeg kan ikke fortælle dig, hvor de gør af det, der plejer at være der - de bliver bare lavstammede alle sammen.

Blog Image På en kold høne forsvinder halsen også. Du kan se det her - ingen hals af betydning.

Blog Image

Lidt sol og varme er nok til at finde halsen frem igen. Hønsene trænger til sol og varme.

Blog Image

Ligesom os. Sol, varme og sommerskyer.

Drømme om sommer herfra
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post110