Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Forandringer på vej

HverdagenOprettet af Lone tir, januar 06, 2009 07:36:01

Som lovet den anden dag, skal du se, hvordan det går i kostalden - spændende ikke ?

Blog Image

Det lykkedes at rydde stalden helt. Du vil finde før og efter billederne i næste års Belive it or not fra Ripley.

Læg mærke til betongulvet. Der er uendelig meget af det, og det skal op.

Blog Image

Sådan starter ombygningen - med nedbrydning.

Blog Image

Nedbrydning styrer for vildt.
Måske er du enig i, at nedbrydning er det ypperste indenfor fysisk arbejde. Man kan blive ved i timevis. Man kan - stort set - ikke ødelægge noget. Man skal ikke tænke. Hvor meget bedre kan det blive ?

Blog Image

Vi vil bevare de gamle skrå understøtninger køerne har stået imellem. Det er ikke muligt at køre ind med en lille maskine og fjerne betonbrokkerne.

Blog Image

De skal køres ud i trillebør og læsses af i rendegraverens skovl. Der skal køres en del gange.

Blog Image

Vi ville også bevare indervæggen, men der var ikke for meget cement bag stenene, så de faldt ligeså stille af, efterhånden som vi fjernede krybberne. Det kommer til at give ekstra arbejde, men sådan er der så meget.

Vi fik hakket omtrent en trediedel af gulvet op i går. Du kender det sikkert selv - når man har betjent en betonhammer føles resten af dagens arbejde som at røre i fløjlsgrød.

I dag trænger min krop til at hvile lidt. Jeg har tænkt mig at arbejde på en forbedring af siden herinde. Jeg kan ikke engang selv finde tilbage i opskrifter fra efteråret, så hvordan skulle du kunne ? Nej - der må ske noget. Hvis siden ser rodet ud i løbet af dagen, er det fordi, der er forandringer på vej. I morgen er det enten bedre, eller også har jeg fået slettet hele molevitten. Vi får se.

Rigtig rar tirsdag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post114