Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Et fund

HverdagenOprettet af Lone man, januar 12, 2009 07:40:09

Det var en kold blæsende dag i går,

så det blev ikke til meget arbejde udenfor.

I stedet gik jeg i kostalden for at dele den lange foderkrybbe i mere håndterlige stykker.

Min far kommer til arbejdsdag om lidt,

og han skulle nødig tro, jeg henfalder til lediggang mellem hans besøg.

Da vi gravede ind under krybben den anden dag, dukkede der en meget meget gammel stenbelægning op. Det var ikke til at tænke på andet resten af dagen.

I ånden så jeg allerede, hvordan den kunne blive et smukt gulv i rummet - det var sikkert en fortsættelse af gårdspladsen ind under bygningen.
Det var til at revne af nysgerrighed over - hvem ville ikke have det sådan ?
I går forsøgte jeg at lave prøvehuller rundt omkring i kostalden i håb om, at belægningen var intakt. Den var kun at finde nogle steder.

I dag skal der graves mere ud - så må vi se. Forventningens glæde er den største.

Nu må jeg hellere sætte kaffe over og finde arbejdstøjet frem.

Rar mandag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post120