Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Der er en tegning

HverdagenOprettet af Lone søn, januar 18, 2009 07:18:13

Det var dejligt varmt at arbejde i kostalden i går.

Mere på grund af tempoet end vejret.

Måske kender du det selv - på en kold januar morgen virker det rigtig at gå udenfor i flere lag tøj omsluttet af en termokedeldragt. Men i løbet af få minutter bliver det for meget, og man må fjerne det ene lag efter det andet. Man begynder som Dunlopillomanden og ender som en bønnestage.

Kan du huske alt det beton, der var til at starte med ?

Nu er alt i ét niveau. Væk er fodergange, krybber, kobokse og midtergang.

Ude i siderne er der gravet mest væk. Her kan du se, hvor det gamle gulv gik til.

Måske ånder du lettet op og tænker, at det er slut med at høre om beton og gravearbejde. Det er det også - næsten. Der mangler lige et mindre rum i bygningen.

Hvis du kigger godt efter, kan du se murene omkring det lille rum i venstre side af billedet. Døren ind til rummet er i gårdporten.

Der er ændret lidt i planerne, siden tegningen blev lavet, men her kan du nogenlunde se, hvordan stalden skal indrettes.

Du finder det lille rum i øverste højre hjørne af tegningen - der skal være toilet. Resten af stalden skal deles først i to rum - caféen til højre og køkkenet til venstre. Men køkkenet skal yderligere deles i to rum - til vineri og egentligt køkken.

Forvirrende ? Så må du skrive til mig og spørge. Man glemmer let at forklare det, ens tanker har vænnet sig til.

Smuk søndag
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post126