Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Jordarbejde

HverdagenOprettet af Lone tor, februar 05, 2009 08:08:04

Der skulle skaffes rør i går. Rør, vandlåse og samlebrønd.

I dag kommer den autoriserede rørlægger, så vi kan få afløbene i kostalden lavet forsvarligt.

Det var en stille dag i går, og jeg tænkte, det kunne være rart at få ryddet op i drivhuset.

Se her hvad der er kommet op - hvidløgene er spiret frem.
Glæden ved at opdage det var nogenlunde ligeså stor,

som bekymringen over, at jeg igen i år har sat for få. Hvad man ikke har i planlægning og overblik, må man have i evnen til afsavn.

Uorden herskede i drivhuset.

Gårdhunden, hønsene og jeg gik i gang med at får styr på jordbunden.
Jeg tør godt sige, hønsene fik lavet mest.

Nu er der stort set kun de planter tilbage, der skal blive. Næste gang der kommer en ledig dag, vil jeg slæbe højtryksrenseren om til drivhuset og få vasket de levende belægninger af.

De tidlige kartofler til drivhuset er hjembragt, og skal sættes til forspiring i dag. Det kan kun gå for langsomt med det drivhus.

Dejlig dag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post144