Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

En eller to nye ?

HverdagenOprettet af Lone fre, februar 20, 2009 07:41:27

Så er den gal igen -

der er høns på terrassen.

Som du måske kan huske, synes manden, at de hellere skal være nede på græsplænen.

Men i går kunne de boltre sig, hvor det skulle være - vi var i kostalden hele dagen.

I alt 11 kubikmeter lecanødder er beregnet til at isolere gulvet i café, køkken og vineri. I forgårs kørte jeg halvdelen ind og i går kom resten derefter.

De store big bags er vanskelige at håndtere - der er ca. 1 kubikmeter i hver.
Isoleringen bliver derfor kørt ind i en lille vogn med grab.

Her er grabben.

Her er motoren.

og her er vognen.

Måske tænker du, at det havde været meget nemmere at få en lastvogn til at komme og blæse leca ind i rummet.

Hvor har du ret.

Tanken har også strejfet mig nogle gange, men jeg tør godt sige, det ikke havde budt på de samme muligheder for fysisk udfoldelse.

Nu er det klaret - bunden af kostalden er dækket af et tykt lag isolering. Det er stampet sammen, og der er plads til de 9 cm beton, der skal være øverst.

I dag vil jeg foretage endnu en rejse til vvs-forretningen - man mangler altid lidt af den slags.

Fantastisk fredag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post158