Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Færdigt gulv - næsten

HverdagenOprettet af Lone tor, februar 26, 2009 07:47:22

Hvedemarkerne har mistet deres flotte grønne farve.

Den seneste uges frost har været hård ved planterne. Men de skal nok komme igen - det er set før.

Sådan er det næsten hvert år. Man sidder ved spisebordet og glæder sig over de grønne marker og den milde vinter. På det yderste slår vinteren lige et slag med halen, der lægger markerne øde.

Men der må være planter endnu, for de mange vildgæs vender troligt tilbage.

I går var der arbejdsdag i kostalden. Det var en fornøjelse at kunne gå ind og ud af en bygning, der er i plan med jordoverfladen.

Et jævnt gulv uden slanger og armeringsnet - intet at falde over.

Dagen efter støbningen var overfladen stadig så blød, at det var muligt at raspe samlinger og andre småforhøjninger væk. Hele øvelsen går ud på, at klinkerne skal kunne lægges direkte, så vi sparer arbejdet med at ligge på knæ og pudse slidlag først.

Det kan godt gå hen og lykkes.

Der var spildt beton hist og her blandt andet på brønden og på de kampesten, der holder støttestolperne. Det kunne fjernes med en stålbørste og lidt ihærdighed.

Næste punkt på programmet er opmuring af indervægge - både dem der skal dele kostalden op og de steder, du kan se, stenene er faldet af.

En stor del af dagen gik med at rigge mursnore til. Det skulle være meget nemmere at sætte klinker på vægge, der er lige.

Væggene skal sættes i lecasten og mørtel - det sidste kan den lille blandemaskine klare.

Der gik en del tid med den første række sten - de næste arbejdsdage går det forhåbentligt nemmere.

Mit arbejde bestod i at bære lecasten ind og stable dem på passende steder. Præcision og tålmodighed på et andet plan end til murarbejdet.

Ingen er forpligtiget ud over sine evner.

Mild dag
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post164