Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Yo

HverdagenOprettet af Lone man, marts 02, 2009 07:50:45

I går var der kamp i Superligaen, og den yngste søn var på banen.

I halvlegen.

Resten af kampen gik med at være bolddreng.

Jeg havde lovet at sidde klistret til fjernsynsskærmen for at få mest muligt ud af begivenheden. Som jeg har fortalt dig før, er mit kendskab til fodbold ringe.

Men jeg tør godt sige, fjernsynskameraerne er mere fokuserede på dem, der skyder bolden ud af banen, end på dem der leverer den ind igen.

Drengen er ved at have en længde som Appenninerne, og tøjet må skiftes ud med jævne mellemrum.
Jeg er den taknemmelige modtager af det aflagte.

Måske tænker du, det kan blive lidt hiphop-agtigt at se på.

Her langt ude på landet er der ikke så mange, der ser én. Yo.

Det kan være, det bliver starten på en ny trend indenfor beklædning til landmænd. Yo yo.

Streetwear med lavtsiddende bukser.

- hva så der - er der flere roer i kulen Hommie.

Yo.

Jeg håber, det kører for dig i dag

High five
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post168