Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Supervision

HverdagenOprettet af Lone tor, marts 05, 2009 07:17:33

I går var der gang i trillebøren.

Den kørte i fast pendulfart mellem hønsehuset og drivhuset.

Fulgt af gårdhunden og jeg.

Det var min opgave at sprede gødningen over jorden i drivhuset.

Nøje overvåget.

Uanset hvor nidkær en kollega er, må man tænke på, at vejledningerne udspringer af et dybfølt ønske om at gøre tingene bedst muligt.
Hvor var vi henne, hvis der ikke blev set på sagen fra flere sider ?

For selvom man gør sit yderste, er det ikke altid nok for fællesskabet.

Da al gødningen var fordelt skulle jorden vendes rundt.

Uden at fornærme nogen må man nok sige, at gårdhundens håndtering af en spade lader noget tilbage at ønske.

Det samme gør min fysik.

Så vi hentede fræseren - et uvurderligt hjælpemiddel.

Efter at have vendt jorden rundt et par gange, tør jeg godt kalde min ansigtsfarve rød. Det er ikke for stærkt et udtryk i den sammenhæng.

Men nu er jorden mild, god og velgødet - klar til kartofler og grøntsagsfrø.

I dag er der arbejdsdag i kostalden, og i morgen har jeg - om alt går vel - en opskrift på en lækker krydret bønneret klar til dig.

Ro og styrke
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post171