Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Alene i drivhuset

HverdagenOprettet af Lone søn, april 12, 2009 06:40:06

Nu hvor drivhuset er sået til, må gårdhunden og hønsene blive udenfor.

Det er vanskeligt for dem at respektere de minimale gangarealer.

Men så underholder de sig med hinanden, og så snart jeg viser mig igen, har jeg dem lige i hælene.

Vil du med om til drivhuset og se, hvordan planter der ikke er spist af høns eller nedtrådt af en hund ser ud ?

Kartoflerne er langt fremme nu -

planterne skyder hurtigt i vejret, og snart lukker rækkerne sammen.

De første asparges er høstet.

Mynten er grøn og frodig - det frodige kan godt tage overhånd.

Kiwiplanten er sprunget ud,

og klatrer til vejrs.

Der er spæde spinatblade og salat - tiltrængt efter en lang vinter.

Og så blomstrer jordbærrene - har man set mage - jordbær i blomst i midten af april.

Hvis ikke det var fordi, der er andre ting at tage sig til,

kunne man få timevis til at gå,

med at ligge på ryggen under jordbærplanterne.

I dag skal der males i caféen - sidste omgang maling. Måske kan jeg også nå at rydde lidt op i køkkenhaven. Det er snart tid til at gøre jorden klar.

Dejlig forårsdag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post209