Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Før du får hønsevenner

HverdagenOprettet af Lone tir, april 14, 2009 08:04:11

Måske tænker du på at dele din have med nogle høns.

Så vil vi gerne herfra give nogle råd med på vejen.

Høns er omgængelige og rolige - debile vil manden måske mene - men det er sandsynligvis for stort et ord. Og uden betydning i øvrigt. Selvom man ikke er den skarpeste ske i skuffen, kan man godt have et hjerte af guld.

Og det er jo i virkeligheden det afgørende - hjertelighed.

Høns er ikke krævende - de spiser, hvad de finder på deres vej.

Græs for eksempel.

De kan holde græsset i en længde, der får greenkeeperen på Valderrama til at vride sig i misundelse.

Går de ikke lidt dybt - tænker du måske.

Beluftning af plænen kalder vi det - man finder ikke mos her.

Men der er mere i tilværelsen end græs - jordbærplanter blandt andet.

Er det en særlig grønkålssort, der vokser som små træer - tænker du måske.

Har de en hidtil ukendt sygdom ?

Nej må jeg skynde mig at fortælle - de er hønseramt.

Høns ved, hvor sundt det er at spise grønkål.

Du kan roligt anskaffe høns - de graver ikke

ret meget.

Hvis man kun færdes i sin have

i dagslys, er det ikke noget problem.

Endelig er der den daglige glæde

ved at se på de velsoignerede dyr.

Public service herfra
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post211