Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Status D.D.

HverdagenOprettet af Lone man, april 20, 2009 08:16:04

Er du klar til at se en lille fremgang blæst op til syvmileskridt ?
Så kaster vi et blik ind i kostalden og finder, hvad der er at fremhæve.

Måske vil du tænke, at den café har lange udsigter, så jeg skynder mig at fortælle, det stadig er planen at åbne til sommer. Og sommer er stadig et vidt begreb.

Der er lagt klinker i omtrent 1/3 af caféen.

Manden har lovet at intensivere arbejdet med gulvet.

Måske er det fordi, der er billedrammer, potteplanter, stole, hylder og andre effekter stablet op på vores spisebord.


Levnedsmiddeldamen har bedt om at få afrundede hjørner hvor vægge møder gulv.


Det får hun selvfølgelig.

Min far er gået i gang med det krævende arbejde, at få første række fliser til at sidde lige.

Er det en børnevenlig udgave af et køreteknisk anlæg - tænker du måske. Er der virkelig tid til at lege med matchboxbiler.

Så må jeg skynde mig at fortælle, det er første gang sandspartling af loftet i køkkenet - der er ikke meget tid til leg her.

I vineriet spartlede jeg for 3. og sidste gang i går.
I dag skal loftet slibes for 3. og sidste gang, og jeg kan komme i gang med at male.

Det er dejligt vejr nu, så udover malearbejdet er dagens opgave græsklipning i vinmarken og langs indkørslen samt lidt småting hist og pist - hvis der ellers skulle være noget at få øje på.

Dejlig dag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post217