Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Vineriet

HverdagenOprettet af Lone søn, april 26, 2009 06:56:27

Nu blomstrer blommetræerne.


Det kan godt gøre én glad.

Vejret er tørt og solrigt, så der er gode forhold for de insekter, der bestøver blomsterne.

Man kan lige så stille begynde at glæde sig til blommemarmelade, blommetærte, katrineblommekage og syltede blommer.

Måske tænker du, det er et dårligt tidspunkt at slå sig ned under blommetræet.

Hvad med de fliser, der skulle sættes op - tænker du måske.

Så vil jeg tage dig med på en rundtur - og det er nok for stort et ord - i vineriet.

Jeg har sat fliser op én dag mere, siden du så vineriet sidst. Nu er højden der på 3 af rummets 4 vægge. Som du kan se, mangler jeg ydervæggen med vinduerne.

Hvorfor ser man aldrig hele rummet på én gang - tænker du måske.

Så må jeg skynde mig at fortælle, der ikke er noget fordækt i det.

Vineriet er et meget lille rum. Valget stod mellem at købe en vidvinkellinse til kameraet eller byggematerialer til kostalden.

Men her står jeg og trækker maven ind i hjørne efter hjørne,

og efter 4 billeder

har du set det hele.

Sådan. Der er ikke mere.

Så synes jeg godt, man kan kalde caféen "Det lille vineri".
Uden det er for store ord at bruge.

Køkkenet er lidt forsømt lige nu. Det er mere overskueligt at arbejde på ét rum ad gangen.

Om alt går vel, kommer der fliser på ydervæggen i vineriet i dag.
Men jeg kan ikke love noget. Blommetræerne blomstrer jo.

Glæde til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post223