Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Den gule fare

HverdagenOprettet af Lone fre, maj 01, 2009 07:37:08

Måske har du tænkt på, hvad man laver om aftenen langt ude på landet.

Ser man fjernsyn ?

Hækler man ?

Eller sidder man bare og synger sammen med hønsene ?

Nej - sådan er det ikke.

De fleste aftener og weekender går med den yngste søns fodbold. Træning eller kamp.

Får han så lavet nogle mål - tænker du måske - er der noget ved at hælde alle de banansmoothies i ham ?

Det bliver ærlig talt ikke til mange mål, men drengen er forsvarsspiller, og det skulle være en undskyldning i sig selv.

Som forsvarsspiller er man mere i nærheden af sit eget mål,

og hele fidusen er at holde modspillerne væk.

Om nødvendigt med kroppen.

Det med at lave mål er der andre, der tager sig af.

Man kan ikke være alle steder på én gang.

Er det synkronspil - tænker du måske.

Det må være et tilfælde.

For det meste er bevægelserne aldeles uforudsigelige.

Det eneste sikre er, at der er fodbold igen i morgen.

Dejlig dag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post228