Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Køkkenhaven

HverdagenOprettet af Lone tir, juni 09, 2009 07:57:04

Kartoflerne gror godt ude i marken. De er hyppet nogle gange for at holde ukrudtet nede, men det er også alt, hvad der bliver gjort ved dem.

I køkkenhaven derimod er der brug for tålmodighed og finmotorik.

Når de nysåede afgrøder spirer frem, skal de identificeres og alle de små ukrudtsplanter, der også spirer frem i én pærevælling, skal luges bort.

Særligt dild-, persille- og gulerodsplanter er vanskelige at finde - tør jeg godt sige.

Men det betaler sig at ligge på knæ og pille roligt frem gennem rækkerne.

De små grøntsagsplanter får et lille forspring i forhold til næste fremspiring af ukrudtsfrø.

For der kommer mere. Det kommer igen. Der kommer meget. Det er helt sikkert. Så sikkert som jord i bryggerset, som krummer på dugen, som nullermænd langs panelerne.
Der er ting i denne verden, man kan være sikker på.

Ukrudt for eksempel.

Salatplanterne gror godt, og dem kan der høstes en del af.

Spinaten er stor og frodig, men de første blomsterstande begynder at vise sig, og så er det snart slut.

Og der er løg. Løg i store mængder, men bare ikke klar til høst endnu.

Skalotteløg, hvide løg, røde løg, forårsløg og italienske løg.

Tror du ikke, der er for mange løg - spurgte min mor, mens vi lå på knæ i rækkerne.

Jeg ved det ærlig talt ikke. Der var bare for få løg sidste år, og så går man jo rigtigt til den året efter.

Rødkålsplanterne begynder at vokse opad nu. De har stået i stampe, siden de blev plantet. Men nu synes de nok, at rødderne er klar til, at toppen kan prioriteres.

Det samme ser ud til at være tilfældet med bladselleriplanterne.

Sidst men ikke mindst er der ærterne. Mit traume. Mit nederlag. År efter år.

Jeg har ellers prøvet en helt ny strategi i år med iblødlægning af et astronomisk antal ærtefrø, omhyggelig plantning i en bred rende, og en skræmmende plastikravn der svævede over herlighederne.

Men nej. Nogen har alligevel spist ærterne. Langt de fleste. Tør jeg godt sige.

Der er en tynd snoldet - med lidt god vilje - række tilbage.

Det bliver ikke en ærtefest i år, men så må vi feste, med dem der er.

Næste år. Måske.

Nu vil jeg gå ud og male i køkkenet. Der er lige nogle steder, det er nemmest at komme til, før køkkenbordene sættes op. Det er bare med at rubbe neglene.

Gode tanker herfra
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post267