Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Nu gærer det - forhåbentlig ...

HverdagenOprettet af Lone fre, oktober 10, 2008 05:58:15

Godmorgen til dig

Blog Image

Der blev høstet vindruer i går - rigtig mange af dem. Vi nåede nok igennem 1/5 af vinmarken vil jeg tro.

Blog Image

De er fine og sunde at se på og sukkerindholdet er højt. Vi sprøjter ikke vinstokkene, og derfor er det så vigtig, at planterne er robuste overfor sygdomme.

Blog Image

Klaserne plukkes direkte ned i små kasser der stables, for hvis vi bare lagde druerne ned i vognen i én stor bunke, ville saften blive mast ud af nogle af druerne. Når først saften kommer ud af druerne og i kontakt med de vilde gærceller, der altid sidder på drueskallerne, starter en fejlgæring ude i marken - det vil vi ikke have.

Blog Image

Vi plukker forsigtigt og klipper eventuelle dårlige druer fra i hver eneste klase, og når alle kasser er fyldt, går turen ind til vineriet.

Blog Image

Der er 18 kasser i hvert vogntræk

Blog Image

Så hældes druerne op i afstilkeren og de knuste druer ender i massegæringskarret. Stilkene falder ud i en stor balje for enden af afstilkeren. Det første år vi høstede druer foregik afstilkningen med gafler - én til hver.

Året efter var vi klar til en mekanisk afstilker

Lige nu er jeg ved at lægge sidste hånd på en stor gryde Chili con carne - der kommer flere til høsten i dag, og der skal være masser af mad.

Dejlig dag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post27