Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Hvor er de blevet af ?

HverdagenOprettet af Lone man, juni 15, 2009 08:09:22

Hvor i alverden er hønsene henne - tænker du måske.

Det er snart længe siden, man har set noget til dem.

Er de i bad standing?

Det kunne være grunden. Der er ikke mange sommerblomster tilbage.

Men nej - sådan er det ikke.

Ferie så - er de taget på ferie ?

Heller ikke. Høns og landmænd holder ikke ferie. Sådan er det.

Men der er hønsefrit alle vegne. Taler vi om en egentlig deportation ?

Altså - det var inde i overvejelserne da den nytilsåede køkkenhave led overlast.

Det kunne ikke blive ved at gå. Vi måtte finde en løsning.


Du godeste - tænker du måske - de er hegnet inde.

Det er bare om natten, så de er i sikkerhed for ræven.

Om morgenen bliver lågen åbnet, og de pisker ud.

Ud i den gamle køkkenhave øst for gården,

og derfra kan de gå videre ud i den store indhegning ved cideræbletræerne.

Det er et udemærket arrangement.

Hønsene går selvfølgelig glip af jordbær, solbær, stilkkelsbær, hindbær,

salat, spidskål, dild, persille, bønneplanter, squash m.m.

Men der er så mange andre ting, man kan spise. Det går fint.

Bliver det ikke ensomt - tænker du måske.

Jo det gør det da. Det gør det.

Men vi har aftenerne sammen.

Dejlig dag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post273