Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Bundløs gæld

HverdagenOprettet af Lone lør, juni 20, 2009 06:54:01

Vejret skiftede heftigt i går.

Torden med kraftige regnbyger afløst af sol og mildt vejr.

Alletiders for planter.

Man kan næsten se, at de gror.

Kartoffel - og hvedemarkerne trængte især.

Det betyder så meget, at regnen kommer på det rigtige tidspunkt.

Mens det hele blev vandet uden indsats, gik jeg indenfor - og malede ja. Der skal stadig males.

Blandt andet toiletrummet.

Den sidste flise i dette byggeprojekt er lagt.

Gulvet er fuget op,

og væggene er nu malet.

Første gang altså. Men det tæller vel også.

Mens jeg malede var min far i gang med at lave kørestolsvenlig indgang.

Det gamle trin lod noget tilbage at ønske.

Nu må man ikke røre de næste par dage.

Ingen kattepoter heller.

Måske husker du den gamle hoveddør fra Hjarnø.

I går blev den lavet færdig med glas, dørgreb

og kørevenligt trin.

Den er stadig gammel, men den virker.

I dag skal jeg - ja male igen.

Mine forældre kommer og hjælper, den yngste søn skal køres til fodboldkamp og så skal jeg planlægge en festmiddag til i morgen aften.

I morgen aften fejrer vi at caféen (næsten) er snart og tilnærmelsesvis færdig. Stort set.

Det skal være nu, fordi min fars sommersejltur nærmer sig. Jeg skylder ham i det hele taget en masse dage på vandet. Blandt andet.

Må din dag blive lys og let
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post277