Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Mere snedkeri

HverdagenOprettet af Lone tir, juni 23, 2009 07:35:09

Så har min far været i gang med snedkerarbejdet igen.

Vi manglede en form for skab til de to indbygningsovne og til opbevaring af porcelæn.

Kommer den mand aldrig ud at sejle - tænker du måske -

er frisk havluft permanent udskiftet med støv og høvlspåner.

Nej må jeg skynde mig at fortælle - det blev vist til en enkelt aftentur i går i det dejlige sommervejr, men der bliver trukket store veksler på sejlregnskabet for tiden.

Det her er nærmest blevet til en reol.

En reol af en vis dybde

så ovnene ikke hænger og flagrer.

I går balancerede min mor ind over kanterne og malede det hele.

Et anseeligt antal kvadratmeter tør jeg godt sige.

Der måtte hentes nye forsyninger af maling undervejs.

I dag skal reolen have sidste lag maling,

sættes op, og snart kan køkkentingene

begynde at flytte ind.

De to store rum er reserveret til ovnene.

De står bare og venter i viktualierummet.

Samme sted jeg gemmer mig, mens jeg venter på det hele bliver færdigt.

Dejlig dag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post280