Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Kan et æble have en tvilling ?

HverdagenOprettet af Lone søn, september 14, 2008 10:29:48

Og i givet fald - bør man spise dem samtidig ?

Blog Image

Hvem kender ikke den sorg adskillelse kan frembringe.

Det er et fantastisk æbleår i år. Udover at grenene har været tynget af æbler og udtynding har været nødvendig for at skåne træerne, ja så er smagen, duften og sprødheden 1. klasses. Det er så forskelligt - f.eks. bærer havens meget gamle æbletræer kun rigtig godt hvert andet år. De mange nye træer på gården er allerede voksne og giver mange æbler i forhold til deres størrelse, men det ser ud til at være mere konstant år efter år. Svært at begribe ...

Blog Image

Det blæste så voldsomt den anden nat i og stedet for at sove var det nærliggende at tænke på alle de æbler, der måtte falde til jorden i løbet af natten. En spildt bekymring, for om morgenen var der ikke væsentlig flere nedfaldsæbler at se.

Blog Image

Nu er langt de fleste æbler plukket forsigtigt og lagt i kasser. Indtil videre står de i den gamle bindingsværkslade, hvor der er dejlig kølig septemberluft i store mængder, men når risikoen for nattefrost kommer tættere på, bliver de flyttet ind i viktualierummet til overvintring - dem der er tilbage altså - efter et utal af æblekager - æbletærter, æblemos med flødeskum, æblesnitter, Apfelstrudel, galopkringle, bagte æbler med marcipan, æblechutney, æblepie, æblecrumble og æblemuffins.

Æblekinder herfra
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post3