Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Måske holder det høsten over

HverdagenOprettet af Lone tor, juli 30, 2009 05:51:49

Så er det slut.

The Queen of Clean er draget videre på nye missioner, og tilbage er kun en svag duft af Ajax og en liste med hensigtsmæssige råd.

Jeg forsøgte ellers at tilbyde et 10-årigt ophold inkl. frit forbrug af friske grøntsager, kaffe og kringle ad libitum samt ubegrænset adgang til rengøringsmidler.

Men nej.

Der var ikke noget at gøre.

I dag skal der hentes gulerødder til en ny kage på menukortet.

Det er som om Amarettokagen står i skyggen af Marie Brandbyges kringle og den fuldgode Chicago Chocolate Cake.

Det kan man ikke have.

Der bør være balance i tingene.

I dag må Amarettokagen vige for gårdens egen gulerodskage med cream cheese frosting. Så må vi se. Måske er det mere ligeværdigt.

Nu går jeg ud og finder gulerødder, og så starter dagen i cafékøkkenet med rolig musik og varm kaffe.

Blid dag
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post318