Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

4. puniske krig

HverdagenOprettet af Lone lør, august 01, 2009 06:38:18

Noget tyder på, du har ret.

Igen.

Den er god nok. Der mangler noget af tomaterne.

De har ellers været svært bevogtet.

Først af et ydre hegn og dernæst af hønseflokken.

Så skulle alt være i skønneste orden.

Men det var nok at sætte ræven til at vogte gæs.

For som Attila og Hunnerne brød gennem Ravennas forsvarsværker, kastede hønseflokken sig i enighed mod hegnet.

Igen og igen blev de ved, til det lignede Roskildefestivalen ugen inden åbning.

En høne er et respektindgydende væsen,

og man skal ikke lade sig narre af et tilsyneladende blidt ydre.

Vandingskanalen mellem tomatplanterne er næsten skrabet væk,

og selv identifikationsskiltene til de enkelte tomatplanter er spist.

Man vader simpelthen ind og ud over hegnet efter forgodtbefindende,

og det ligner den store buffet på Oslobåden.

Nå - tænker du måske - hvad blev der af alt det venstreorienterede ævl om at dele fra forleden.

Nu er der jo forskel på at dele en spand korn og dele sin første tomatsucces.

Det må du da medgive.

Var det bare en enkelt høne, fandt vi nok ud af det.

Men det er jo en egentlig invasion.

Der er ingen anden løsning end et nyt og højere hegn.

Måske planlægger hønsene et samlet udfald igen.

Måske nøjes de med at prøve én ad gangen.

Under alle omstændigheder

er de ikke meget for at være lukket ude.

Sikkert fordi de mangler erfaring i at være lukket inde.

Lækker lørdag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post320