Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Det ligner snart vin

HverdagenOprettet af Lone fre, oktober 17, 2008 07:49:29

Måske synes du, at det er tidligt på dagen at se en lyserød elefant i nærbillede

Blog Image

Tykhudet, ru og fyldt med furer

Blog Image

Ikke noget smukt syn at vågne op til

Blog Image

Stadig tykhudet, ru og fyldt med furer - bare uden elefant

I går var massegæringen i de store vinkar ved at dæmpe sig lidt

Blog Image

og vi besluttede, at det var tid til at flytte vin og drueskaller videre til de lukkede gæringstanke. Der er omtrent 1300 liter i år og de skal håndteres med varsomhed. Vi pumper ikke vinen rundt, men flytter den forsigtigt med håndkraft.
Jeg ville hente mit kamera for at vise dig, hvordan gæringen fortsætter i de store tanke, men mit tøj var lidt vinøst efter flytningen af druemassen, så i stedet bad jeg den yngste søn række det ud til mig.

Blog Image

Alting kommer til den der kan vente

Blog Image

Kan jeg få det kamera ?

Blog Image

Nu tak ...

Du må glæde dig over internettets begrænsninger, for jeg lugtede som forhallen til de gamle spritbåde mellem Helsingør og Helsingborg

Nu kan vinen ikke ses længere

Blog Image

Tankene er helt lukkede, og den eneste vej ud for gærcellernes luft er gennem gæringsrør

Blog Image

Se her hvor vandet bliver skubbet af luften nede fra tanken

Blog Image

Når trykket bliver stort nok, bobler gærcellernes kuldioxid m.m. gennem vandet - der dufter godt i vineriet nu.

Da vi for nogle år siden hentede vinudstyr i Mosel, virkede det underligt, at vinproducenterne gik rundt i regntøj mange steder. Der var langt til nærmeste fiskekutter.
Nu forstår jeg - man vasker udstyr, vasker udstyr og vasker udstyr

Blog Image

Ligesom med en opvask er det ikke en fordel at udsætte arbejdet - så sidder det hele uhjælpeligt fast

Nu er det blevet lyst, og jeg vil gå ud og se, om der skal fyldes mere vand i de boblende gæringsrør.

God fredag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post34