Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Ja - den er der stadig

HverdagenOprettet af Lone søn, september 20, 2009 07:04:56

Der er dog den mest fantastiske septemberhimmel over os lige nu.

Høj, klar og blå.

Og så meget varme at gæsterne stadig sidder ude med deres kaffe.

Men her til morgen ligger tågen tæt.

Det var rent held, jeg fandt gennem laden og ud til cafékøkkenet.

Ellers var der ikke bagt brød i dag.

Men hvad er nu det - tænker du måske - den lille plet på billederne er der stadig -

var der ikke tale om, den skulle fjernes.

For længe siden.

Jo - men sådan er det ikke længere.

Det, du ser her, er ikke en lille plet.

Det er et uhyre værdifuldt støvkorn. Inde i kameraets hjerte.

Ubetaleligt på nuværende tidspunkt.

Derfor er det besluttet at betragte den lille plet som en signatur.

En påmindelse om at intet er fuldkomment.

Fejlen i det ægte tæppe.

Man fjerner bare, alt det man ikke vil have, med photoshop - fortalte en fotograf.

Men nej - sådan skal det ikke være.

Billederne er som de er.

Ingen forskønnelse. Ingen farveændring. Ingenting.

Det er jo bare et støvkorn.

Af en vis værdi.

Herfra ser der ud til at være en solid pensionsopsparing i vindueskarmene.

Solrig søndag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post370