Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Langt om længe

HverdagenOprettet af Lone tir, september 22, 2009 07:32:13

Endelig - tænker du måske -

det er da på tide at få den plov i gang.

Og du har selvfølgelig ret.

Det er på tide.

Men ikke for sent.

Tidligere begyndte pløjearbejdet så snart vi var i september måned.

Den officielle retningslinje siger, at det optimale såtidspunkt for vinterhvede er d. 20. september.

Måske er retningslinjen stadig den samme, men klimaet er ændret,

og nu kan man roligt forlænge tidspunktet med 2 - 3 uger.

Ganske uofficielt.


Så nu skal der pløjes og sås, og det er alt, hvad man behøver foretage sig det næste stykke tid.

Næsten.

Elysisk dag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post372