Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Arv og miljø

HverdagenOprettet af Lone ons, oktober 14, 2009 07:59:01

Der har været så meget arbejde med druerne,

at æblehøsten er lidt forsømt.

Nu er gårdhunden og jeg gået i gang med at høste de æbler, der skal gemmes til vinter.

Til morgenmad, æblegrød og æblekager.


Gårdhunden er én af de få i dette land, der nøje følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om 6 stykker frugt og grønt pr. dag.

Mest frugt -

men der følger også grøntsager med.

Naturstridigt - tænker du måske - frugt, bær og grøntsager til en hund.

Hvad med et spejl - tænker du nok - så gårdhunden kan se kindtænder der får de Pontiske bjerge til at ligne Rebild bakker.

En tabt sag.

Miljøet har vundet over arven.

Der kommer et tidspunkt i enhver opdragelsesproces, hvor man må erkende,

at vennernes indflydelse er størst.

Stor verden til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post394