Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Udfordringen

HverdagenOprettet af Lone tor, december 10, 2009 08:24:10

Ude i det uendelige blogunivers florerer for øjeblikket en udfordring.

I går landede den her - sendt fra en blogkollega der bor i Frankrig http://flicflac.blogspot.com

Måske kender du det selv - en udfordring er lige som, når nogen siger - du tør ikke.

Udfordringen går i al sin enkelhed ud på at fortælle mest muligt om sig selv ud fra givne overskrifter - de kommer her :

Tre ting, jeg husker, som var det i går

Det første æg i hønsehuset. Så er det altså rigtigt - tænkte jeg - æg kommer fra høns.

Da der var julekager i småkagedåserne.

Da hønsene gad lægge æg.

Tre ting jeg ikke kan lide

Når jeg gentager mig selv.

En gårdhund der har rullet sig i noget ubestemmeligt.

Når jeg gentager mig selv.

Tre ting jeg kan lide

At fotografere høns nedefra

Hele gummistøvler

At skrive til dig

Tre blogs jeg besøger dagligt

Dagligt bliver det ikke men af og til http://bitten.blogs.nytimes.com , www.bobler.blogspot.com og http://lonelandmand.brandbygegaaard.dk - den sidste dagligt i sagens natur.

Tre sange jeg hører lige nu

Norah Jones - Chasing Pirates

Norah Jones - It´s Gonna Be

Norah Jones - Man Of The Hour

Plus resten af sangene fra "The Fall" til afveksling.

For ikke at drive husstanden til vanvid er det også - af og til - Beatles, Albinoni, Brian Ferry, Norah Jones, Duffy, Simply Red, Ray Charles, Annie Lennox, Gabriella Cilmi, Mozart, John Legend, Jack Johnson, Sara Bareilles, Bach, Sam Cooke og Texas.
Som om det skulle hjælpe.

Så er der selvfølgelig U2, Dire Straits, Talking Heads, Pink Floyd, Frankie Goes To Hollywood, David Bowie m.fl. men det er kun, når jeg har tid til at lave en høj hestehale og iføre mig gulerodsbukser med applikationer, min fars gamle uldsweater og støvler i kernelæder og rågummi.

Tre TV-programmer jeg følger med i

For det meste serveres der aftensmad ved 9-tiden her i huset, og derefter er der ikke meget arbejdskraft at hente. Så kunne fjernsyn være en mulighed.
Derfor syede jeg - for nogle år siden - en velvoksen sækkepude man kan ligge i under fjernsynsakten.


Så snart legemet omsluttes af krøyerkugler ophører al menneskelig aktivitet - der findes ikke et fjernsynsprogram, der kan hamle op med søvn.

Må dette indlæg have beriget verden
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post451