Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Smør

HverdagenOprettet af Lone man, januar 04, 2010 07:57:04

Engang i tidernes morgen arbejdede jeg om natten på et lille mejeri i Nordsjælland.

Egentlig skulle jeg bare gå og se halvstuderet ud, men det bliver andre mennesker jo trætte af, så da smørmejeristen fik en finger i klemme i pakkeapparatet, mente mejeribestyreren, at jeg kunne gøre positiv fyldest ved smørkærnen.

Et lille rum på mejeriet var helliget smørproduktionen.
I den ene ende af rummet var smørkærnen - en hul terning 2 meter på hver led - ophængt i modstående hjørner.

Noget i den retning her.

Hver nat klokken 2 lukkede jeg op for tanken med syrnet fløde, og det løb ned i smørkærnen. Man syrner fløden, fordi bakterierne giver en helt særlig karakter og aroma i smørret - uden syrning er det et trist resultat.

Når fløden var på plads, kunne man lukke kærnen og sætte den i gang. Og holde lidt afstand.

Fløde opfører sig forskelligt efter årstiden. Det hele handler om, hvad køerne spiser. Masser af friskt grønt græs for eksempel ændrer flødens egenskaber og smørrets farve.

Kærnen skulle køre mellem ½ og 1 time afhængigt af sæsonen. Så snart der var optræk til små smørklumper på det lille vindue, var det med at sætte tempoet ned og tænke sig om. Når klumperne var æltet lidt større, var det tid til at aftappe kærnemælken, og det var nok det mest vanskelige.

Fra man tændte pumpen i smørrummet, til man nåede op ad den fedtede trappe, rundt gennem de smalle passager, over rør og mellem tanke til den lille opbevaringssal, var der en frist på få minutter. Man skulle løbe hurtigere end kærnemælken, dreje en hane og åbne for den rigtige tank. Ellers stod kærnemælken ud af alle samlinger.

Når kærnemælken var tappet af, skulle smørret skylles med vand. Det gør man for at fjerne de rester af kærnemælk, der ellers ville nedsætte smørrets holdbarhed. Bakterier kan godt lide kærnemælksrester. Men samtidig forsvinder både noget aroma og noget tørstof, så man skal ikke være for flittig med vandslangen.

Til sidst skulle vandindhold og saltindhold rettes til. Dengang analyserede man ved at veje en lille portion smør, dampe vandet bort, veje igen og regne lidt.

Når lugen blev åbnet efter endt kærning, var det som at stå på en græsklædt bakketop en solrig forårsdag. Duften væltede ud.

Endelig skulle smørret - omtrent 2 tons - flyttes over i pakkeapparatet. Med hænderne som redskab. Det gør man nok heller ikke længere.
Og pakkeapparatet hakkede sig gennem smørbunken og fordelte det hele i små 250 grams foliepakker. Dem kunne man så stå og tage fra i den anden ende af båndet - flest muligt af gangen for at følge med.

Og det var mit udbytte af opholdet - hænder der spænder over to oktaver.

Og hvad så - tænker du måske - megen skrigen og lidt uld.

Kan man bruge det til noget.

Tja - jeg ville give dig opskriften på godt smør.

Her skulle den have været.

Men det var ikke til at opdrive ordentlig fløde denne weekend. Og uden ordentlig fløde kan man ligeså godt lade være.

Så nu forsøger jeg indkøbet igen, og om alt går vel, kommer der snart en opskrift på hjemmelavet smør.

Tror jeg.

Mælk styrer for vildt
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post476