Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Fuglen er fløjet

HverdagenOprettet af Lone søn, januar 10, 2010 07:54:02

De store fugle er sultne nu.

Både gæs og svaner græsser på markerne.

Om natten er svanerne ude på bugten.

Man kan høre dem tale sammen.

Når det bliver lyst, trækker de på land. Den ene flok efter den anden.

Mange ser ud til at have gården - eller måske de høje træer - som pejlemærke,

for kursen knækker lige her rundt langs haven.

De fleste svaner gør sig mætte på en nabo's rapsmark nord for gården.

Mens gæs holder til på hvedearealerne syd for.

Hundreder og atter hundreder.

Så langt øjet rækker.

Nå - tænker du måske - så lykkes det endelig at fodre lidt fugle.

En æresoprejsning for den manglende succes med foderbrættet.

Desværre - må jeg fortælle - grupperne af gæs ligger i en fed bræmme langs skellet.

På naboens side.

Vores usprøjtede hvede rører de ikke.

Måske er der ikke fugls føde at komme efter.

Læ omkring dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post482