Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Næsten færdige

HverdagenOprettet af Lone tor, januar 14, 2010 07:56:44

Så er der arbejdet videre på de nye caféborde.

Nye og nye - tænker du måske - ligner det ikke ormhullet træ.

Jo. Du har ret.

Der er lidt huller hist og pist.

Tidens tand har gnavet, men der er stadig nok tilbage.

De gamle spær og gulvbrædder er tømmer, fra dengang træer fik lov at gro i deres eget tempo.

Uforligneligt.

Så har det ydermere den fordel,

at passe til al det andet ormædte træ i caféen.

Og det er jo i virkeligheden det, det hele handler om.

Kunne man ikke have samlet bordene lidt hurtigere med at par vinkeljern og en skruemaskine - tænker du nok.

Absolut. Du har ret igen.

Det kunne man,

men med et vist tab af snedkerglæde.

Bordene er næsten færdige.

Det, du ser her, er en plade, der er lagt løst på. For syns skyld.

Så kan man bedre forestille sig de dampende varme retter og de kølige desserter.

Næsten.

Må din dag bringe dig godt
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post486