Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

De er der

HverdagenOprettet af Lone tir, januar 19, 2010 08:00:25

Nu skal du se, hvor havens fugle forsyner sig.

Da jeg i tidernes morgen kom til gården, forærede min morfar mig et æbletræ.

Et Belle de Boskop.

Fordi det var én af de sorter, han holdt mest af.

En kraftig blæst i oktober rev mange af æblerne ned, og nu hvor sneen er smeltet, viser det store spisekammer sig.

Der er en vrimmel af småfugle under træet.

Det er nok grunden til, mit foderprojekt ikke vil lykkes - tænkte jeg.

Men så i går blev traume vendt til eufori.

Depression til optimisme.

Afmagt til handlekraft.

Der kom fugle på terrassen.

Det er da bedre end ingenting - tænker du måske - men hvad med foderbrættet.

Nej ikke endnu - må jeg fortælle.

Ikke endnu. Men så lad os kalde det en halv sejr, delvis optimisme og en lettere følelsesladet stemning.

Det vigtige er, at der er fugle på terrassen.

Taknemmelig tirsdag
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post491