Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Rettidig omhu

HverdagenOprettet af Lone tir, november 04, 2008 07:42:08

For at kunne høste store lækre hvidløg næste sommer skal der sættes hvidløg i jorden i oktober.

Blog Image

Det nåede jeg ikke.

Men det gør ikke så meget for nogle få dage inde i november, kan nok også gøre det. Især fordi det er et stykke jord i drivhuset, der er udvalgt til formålet, og klimaet er lidt forskudt fra årstidens klima udendørs.

Blog Image

Det så lidt uoverskueligt ud til at begynde medBlog ImageMen hurtigt var der et fint såbed.

Hvis du har et lille stykke jord, en urtepotte på din altan eller en træsko med mudder kan du også nå et sætte nogle hvidløgsfed i gang. Du vil blive rigtig glad for det næste sommer, når du høster dine egne fine hvidløg.

Blog Image

Køb nogle net med hvidløg af en type du godt kan lide. Det er ligesom med jordbærstiklinger - den nye plante får samme egenskaber som moderplanten.

Blog Image

Del hvidløgene op i de små fed

Blog Image

og plant dem ét af gangen. Stik dem i jorden så toppen akkurat er dækket. Toppen er den spidse ende til venstre i billedet.

Hvidløg er din krops ven. Det vidste de godt, dem der byggede pyramiderne, så der er ikke noget nyt under solen. Udover den antibakterielle effekt og den gode indflydelse på hjerte-karsystemet er der også brugbare vitaminer at hente. Ren bonus.

Giv din familie hvidløg og du kan bedre finde dem i mørke.

Ingen valgløfter herfra
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post52