Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Læggekartofler

HverdagenOprettet af Lone fre, februar 26, 2010 07:33:21

Forleden dag kom en lastbil med årets læggekartofler.

Eller de fleste af dem.

De var længe ventet - man kan ikke flytte kartofler i frostvejr.

Og man kan heller ikke opbevare dem et sted med frost.

Hvor vil du så have dem hen - spurgte manden inden lastbilen kom.

Ja - der er ikke meget at rafle om i den her istid - caféen eller stuehuset.

Alle udlænger er gået kolde.

Da lastbilen ikke kunne komme gennem porten ind til stuehuset, blev kartoflerne båret ind i caféen.

Siden har det været for koldt til at flytte dem videre, men i morgen skal der serveres kaffe og kringle i caféen, og man kan ikke byde gæsterne at slå sig ned i en kommende kartoffelmark.

I dag er der plusgrader, og så står den på kartoffelmaraton.

Over gårdspladsen.

Med den ene sæk efter den anden.

Nænsomt og varsomt.

Det hele handler om, at finde det rum i huset, der er bedst egnet til kartoffeldyrkning.

Inden manden kommer hjem.

Frostfri dag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post529