Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Lørdag

HverdagenOprettet af Lone lør, februar 27, 2010 06:44:13

I går skulle der købes mere ind end på en usædvanlig fredag.

Mest grøntsager og frugter.

Kaninbjerget - tænker du måske -

er det foder til Kabbelejes koloni.

Nej - må jeg fortælle -

det hele skal pakkes, og tages med til byen.

Og senere i dag skal varerne - om alt går vel - indgå i 7 italiensk inspirerede retter på et madlavningskursus.

Hvis vi kan nå at lave 7 opskrifter.

Det ved jeg faktisk ikke.

Det er første gang, jeg laver sådan et kursus.

Men vi prøver.

Andet kan man jo ikke.

Og påskeliljerne - tænker du nok - en helt ny kombination med peberfrugter måske.

Nej. Påskeliljerne bliver hjemme i caféen.

Sammen med manden, kaffen, kringlen og de andre kager.

Nu går jeg ud i køkkenet og får bagt det sidste, så alt er klar.

Let lørdag
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post530