Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Sene kartofler

HverdagenOprettet af Lone man, april 05, 2010 07:27:38

Måske husker du læggekartoflerne.

Den tidlige sort der blev sat til forspiring under de skrå vinduer i taget.

Måske husker du, at det var for at avle tidlige kartofler.

Det er for sent nu.

Husker du så, at det lille kartoffelstykke blev dækket med presenninger for at varme jorden op.

Forleden dag blev de fjernet, og nedenunder var det mest frodige grønne græs.

Lun og fugtig jord.

Men det er ikke kløver og græs,

der skal dyrkes i marken,

og derfor manøvrerede manden traktoren og den lille plov ind i indhegningen.

Sådan en lille mark er hurtigt pløjet.

Bagefter skal den harves igennem nogle gange,

så jorden bliver jævn og arbejdsvenlig.

Regnen har udsat det lidt.

Men vejret ser fint ud for den kommende uge,

og så skal der sættes kartofler.

Tror jeg.

Må din himmel være høj
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post567