Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Om at lurepasse

HverdagenOprettet af Lone tir, november 11, 2008 08:58:20

Måske kender du det med, at man er ved at lægge sidste hånd på en prestigefyldt opgave om den demografiske udvikling i Honduras.
Ganske uventet vækkes interessen for projektet hos din klassekammerat, der ønsker papirerne til gennemgang. Inden du ved af det, er der navn i øverste venstre hjørne og gruppearbejdet er afleveret til læreren med et indladende smil.

Blog Image

Høns er ikke meget anderledes.
Det smukke æg her - hønen har ligget i redekassen mindst en halv time og set betydningsfuld ud

Blog Image

Men se hvad naboen præsterede - det er alligevel noget større ikke ?

Måske tænker du, at det er da meget godt - lidt variation vil der vel altid være, og ejeren af ægget til venstre kan have haft en urolig nat og et fugtigt pudevår

Blog Image

Men det er altså det hvide æg i baggrunden, der har en størrelse, man kan være bekendt at sælge.
Hvad værre er, at

Blog Image

hønsene, der har lagt de to små æg, ikke har ulejliget sig med at tilføje æggeblommer- hvad gør man så ?

Laver marengs

- og i morgen skal du selvfølgelig have opskriften.

Lys og solrig tirsdag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post58