Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Ny klassificering

HverdagenOprettet af Lone søn, november 16, 2008 07:31:02

I foråret fik jeg nogle specielle majskerner af en mand fra Peru. Det var hans barndoms majs, og da han nu lever i Danmark, ville han gerne kunne spise netop de majs igen.

Blog Image

Nogle kerner blev sået på friland i køkkenhaven.
Planterne blomstrede fint, og blev nok 2-3 meter høje.

Men der kom ingen majskolber.

Andre såede jeg i drivhuset.

Blog Image

De blomstrede også smukt og blev nok noget over 4 meter høje - hvor de mødte drivhusets tag.

Men der kom heller ingen majskolber.

Blog Image

Det er forunderlige planter, der ser helt menneskelige ud, når de sender luftrødder ud for at gribe fat i jorden.

Blog Image

Da jeg var i gang i drivhuset den anden dag, fældede jeg de store majsplanter

Blog Image

Det var svært at nænne, netop fordi de ser mere handlekraftige ud end de fleste andre planter, men der skal være plads til rucola, spinat og andre gode ting her i vinter.

Blog Image

Se hvad der sad helt oppe i toppen

Blog Image

Der var majs alligevel, og fiasko vendtes til triumf

Blog Image

hvis ikke det var for den undseelige størrelse og de umodne kerner.

At kalde dem minimajs ville være århundredets overdrivelse.

Måske har jeg en fremtid indenfor dyrkning af mikromajs - man ved aldrig, hvor det bærer hen.

Rar søndag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post63