Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Mikkel Ræv

HverdagenOprettet af Lone fre, december 05, 2008 07:53:20

Der var engang en gård et stykke vej herfra, der havde brug for hjælp til at passe nogle grise. Så et par gange om ugen kørte jeg derop. En tidlig sommermorgen kom folkene og sagde, der var noget mærkeligt i korngraven.
En korngrav er sådan en dyb kaffefilterformet betonhistorie, der er støbt ned i bunden af en lade. Oven over korngraven ligger tykke jernrør, så traktorer kan køre over hullet uden at falde ned. Når man høster og skal have kornet ind i laden, kører man kornvognen hen til korngraven og læsser ned over jernrørene. Nede i bunden af graven er der en snegl, der kan transportere kornet videre. Smart ikke.

Men helt nede i bunden mellem metalsneglens drejninger sad der et lille behåret dyr. Det var heldigt, de havde fået øje på det. Da jeg var den mindste - i det selskab - kravlede jeg ned og hentede dyret op. Det var gråt og støvet. Det lignede en dårligt proportioneret kat, men lød mere som en hund. Jeg havde aldrig før set en helt lille ræveunge. Den havde slået hovedet, for det var ligesom om hjernen strittede lidt op af hovedskallen. Den var svimmel og dårlig, så vi regnede ikke med, at den bare kunne sættes udenfor og finde sin familie.

Jeg tog den med hjem, og den fandt sig tålmodigt i lugten af gris i bilen.

Ræven var på størrelse med en få uger gammel kattekilling, og i starten boede den i et forladt kaninbur. Det gik ikke godt. Jeg troede faktisk ikke, den ville overleve. Selvom det var fornuftstridigt at hjælpe den - der er så mange ræve i forvejen - var det umuligt at lade være. Den fik mælkeerstatning og leverpostej og begyndte at vokse. Voksede og voksede.

Blog Image

Den gøede virkelig som en hund, hvergang den fik øje på mig, og jeg sneg mig omveje rundt om bygningerne, når jeg ikke havde tid til at tage den ud af et - nu større - bur.

Blog Image

Den flyttede videre og overtog den indhegning gårdens gæs boede i.

Blog Image

Når jeg gik ind for at fodre den kravlede den nærmest op ad mig - ved hjælp af kløerne forstås.

Blog Image

Den kom selvfølgelig til at hedde - ja - Mikkel Ræv

Blog Image

Det var ikke meningen, at den skulle blive tam, og jo ældre den blev, des mere sky blev den heldigvis også.

Blog Image

Da Mikkel Ræv havde vokset sig stor og kraftig, blev lågen stående åben.

Blog Image

De første dage fik det ham ikke til at gå udenfor, men så begyndte han så småt at forlade indhegningen. Senere hen dukkede han op om aftenen for at spise, men der blev længere mellem besøgene, og skoven var nok også et bedre sted at bo for en ræv.

Blog Image

Gad vidst om det er noget af hans familie, der har spist af vores høns her i sommer.

Herlig fredag til dig
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post82