Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Madelaines kager - opskrift

SmåkagerOprettet af Lone man, december 08, 2008 08:39:24

Lyset var smukt i går morges

Blog Image

en dejlig stille morgen uden de store forventninger til dagen - en god søndag.

Ro og fred, kornfede høns på græsplænen og ild i brændeovnen, men der manglede noget...

Kage.

Blog Image

Bagerst på en hylde i køkkenet lå den forsømte Madelaine-form.
Hvad var mere naturligt, end at omplacere edderkoppen, vaske formen af og bage nogle hjertevarmende gode Madelaines.

Blog Image

- og du skal selvfølgelig have opskriften, hvis din form også dukker op en dag.

Du skal bruge :

175 g godt smør

6 hele æg plus 2 æggeblommer fra høns der er i højt humør

1 vanillestang

50 g marcipan

150 g hvidt sukker

220 g mel

Så går vi i gang.

Tænd din ovn og sæt temperaturen på 180 gr. C.

Blog Image

Smelt dit smør i en gryde for lav varme.

Blog Image

I en røreskål blander du æg, æggeblommer, korn fra vanillestangen og marcipan. Rør derefter mel og smeltet smør i dejen. Gem ca. 1 spsk. smeltet smør og brug det til at pensle dine forme med.

Blog Image

Hæld omtrent 1 spiseskefuld dej i hver fordybning - det skal stå lidt under kanten på pladen. Sæt formen i ovnen og bag kagerne ca. 16 minutter - det afhænger af hvor meget din ovn varmer.

Tag kagerne ud af formen, så snart de kommer ud af ovnen, og lad dem køle lidt af på en rist. Smør fordybningerne igen, fyld dej i, og bag dit næste hold Madelaines. Der bliver ca. 30 kager af den her portion dej.

Blog Image

Og nu til lovprisningerne - kagerne er tætte og bløde med en intens vanillesmag og fylde fra de mange æggeblommer. De er formidable som nybagte. Nyd dem så hurtigt som muligt til en dejlig kop the eller kaffe.

Rar mandag
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post85