Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Nøddekager - opskrift

SmåkagerOprettet af Lone søn, december 14, 2008 11:01:11

Så er det søndag, og måske har du lyst til at bage julekager.

Blog Image

Der er ihvertfald ikke meget ved at opholde sig udendørs lige nu, så hvad kan være bedre end at tænde op for ovnen og bage nogle lækre nøddekager ?

Det er egentlig min bedstemors opskrift, og når man får de her kager hjemme hos hende, er de papirtynde og sprøde. Men på et eller andet tidspunkt fik min mor - sikkert i et forsøg på at rationalisere juleprocessen - fordoblet dejmængden og bagt det hele på én gang. Det går unægteligt også hurtigere. Nøddekagerne bliver bare anderledes. Konfektagtige og smeltende bløde.

Nu får du opskriften på den bløde udgave, hvis du sværger til sprøde julekager, kan du halvere opskriften og bage dejen i tynde lag i stedet. Du kan under alle omstændigheder ikke tabe uanset valget.

Du skal bruge :

200 g god plantemargarine - det bliver altså bare bedre end med smør - underligt nok...

300 g hvidt sukkker

2 æg - selvfølgelig fra høns i julehumør

4 spsk. kakao

150 g mel

2 tsk. vanillesukker

2 tsk. bagepulver

200 g hasselnødder

Så går vi i gang. Tænd din ovn og sæt temperaturen på 180 gr. C. Find bradepanden frem og læg et stykke bagepapir i den.

Blog Image

Start med nødderne så de er klar til senere

Blog Image

Hak dem groft - der må gerne være små og store stykker

Blog Image

Bland margarine og sukker til det er luftigt

Blog Image

Tilsæt æg og pisk videre

Blog Image

Tilsæt kakao, mel, vanille og bagepulver

Blog Image

og rør kortvarigt til alt akkurat er blandet

Blog Image

Så smører du bare dejen ud på dit bagepapir og det kan ærlig talt være lidt drilagtigt at få dejen til at hæfte mere på papiret end på redskabet eller fingrene - men så slemt er det heller ikke - der er ingen grund til at stoppe her.

Blog Image

Drys nødderne over dejen i et jævnt lag, og sæt bradepanden i ovnen ca. 18 minutter.

Blog Image

Lad kagen køle helt af og skær den ud i tern af passende størrelse - du bestemmer, hvad det er.

Blog Image

Læg dine lækre nøddekager i en krukke du selv kan få hånden ned i - medmindre du bare vil spise dem med det samme.

Blog Image

Skru låg på og så er den ged barberet.

- flere familieopskrifter på julekager på vej...

Rigtig god og rar søndag til dig fra
Lone

  • Kommentarer(0)//lonelandmand.brandbygegaard.dk/#post91