Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Hvid chokoladetrøffel med hindbær - opskrift

TrøflerOprettet af Lone fre, december 26, 2008 07:51:03

Det har været en vanskelig beslutning at træffe

Blog Image

men efter flere nætters overvejelser, er jeg kommet frem til, at du skal have opskriften på hvid chokolade trøffel med hindbær. I første omgang blev tanken ellers droppet, men ledsaget af nogle få advarsler, er det nok forsvarligt alligevel.

Blog Image

1. Trøflerne smager fantastisk - det er en vare med meget kort levetid

2. Rulleprocessen skal foregå lidt kvikt for ikke at ende i klister og tårer

3. De er og bliver vanskelige at håndtere

4. Lad ikke en skæv trøffel påvirke dit selvværd - en trøffel er en trøffel

Således forberedt kan vi gå til opskriften - du skal bruge :

200 g hvid chokolade

80 g flødeost

3 spsk. rigtig god hindbærmarmelade

Kakao til rulning

Så går vi i gang.

Blog Image

Sæt en lille skål ned i en gryde med vand og læg chokolade og flødeost i skålen.

Blog Image

Varm gryden op til indholdet er smeltet og tag skålen væk.

Blog ImageFind din bedste hindbærmarmelade fremBlog Image og hæld 3 spsk. i den hvide chokolademasse.

Blog Image

Og ja - det vil ændre farven fra cremet hvid til fristende lyserød

Blog Image

så snart du rører rundt.

Blog Image

Sæt skålen i køleskabet til massen er fast.

Blog Image

Hæld lidt kakao op i en tallerken, tag en dyb indånding og mobiliser al den mentale stabilitet du måtte have tilbage. Ingen er forpligtiget ud over sine evner.

Blog Image

Tag én teskefuld trøffelmasse ad gangen. Tryk den let i form med fingerspidserne - ikke noget med at rulle den i håndfladerne -

Blog Image

lad den falde ned i din kakao og rul den hurtigt rundt - sådan. Ikke noget klister i håret her.

Blog Image

Så er det bare at blive ved og ved

Blog Image

til du har en tallerken fyldt med de mest lækre hvide chokoladetrøfler. Sæt dem koldt et sikkert sted og gå jævnligt forbi, så du kan smage, om de stadig er i orden.

Hvis der er nogle tilbage, kan du evt. byde dem rundt til juledagenes gæster.

Gode tanker herfra
Lone

  • Kommentarer(0)