Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Grillede ferskner - opskrift

Dejlige DesserterOprettet af Lone ons, juli 15, 2009 06:48:25

Så er det sæson for ferskner.

Ikke af egen avl - de modner først hen i september. Nej de er købt de her.

Indkøbte friske ferskner er vanskelige at modstå, og måske har du også reddet en bakke hjem og overvejer nu, hvad der kan gøres ved dem.

I dag skal du have opskriften på de mest lækre grillede ferksner.

Du skal bruge :

5 søde modne ferskner

50 g smør af mælk fra sommerglade køer

50 g lyst muscovadosukker

½ dl mørk rom

½ tsk. stødt kanel

Det var alt - så går vi i gang. Tænd din ovn på grillfunktionen og sæt temperaturen på 225 gr. C. Smør et lille ovnfast fad.


Afmål smør, sukker og kanel i en pande.


Tilsæt rom og sæt panden over på komfuret ved middel varme.


Rør lidt undervejs og lad blandingen koge grundigt sammen nogle minutter.

Del dine ferskner først i halve og dernæst i kvarte stykker - fjern stenen.

Læg ferskenstykkerne i dit fad.

Bare bliv ved til det er godt fyldt.

Så hælder du din romsirup over, vender ferskenstykkerne rundt så de er dækket og sætter fadet i ovnen 6 minutter. Det er bedst at vælge den næstøverste hylde i ovnen.

Nu er du næsten klar med en himmerigsmundfuld af en dessert.

Spis fersknerne direkte fra fadet, eller gør dig den ulejlighed at anrette dem med

en rigtig god vanilleis

samt nogle hindbær for at komme i peach melba stemning.

Jeg kan ærlig talt ikke se nogen grund til ikke at gøre det.

En enkel dessert. Fabelagtig smag. Dejlig oplevelse.

Sommermorgen herfra
Lone

  • Kommentarer(0)