Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Chili con carne - opskrift

Mad med kødOprettet af Lone ons, oktober 15, 2008 08:07:56

Her til morgen regner det, men i går var der sådan et fint lys

Blog Image

I vinmarken skifter farven på bladene

Blog Image

og roen har sænket sig derude.

Den ældste søn nåede lige at deltage i plukningen af de sidste druer for i år - hjemme fra København på formodet læseferie.

Det går bedre med ernæringen derovre, men træerne vokser ikke ind i himlen, og en stor gryde Chili con carne ville falde på et tiltrængt sted.
I forgårs havde jeg sat en pose hvide bønner i blød i en gryde vand, og næste dags morgen blev bønnerne kogt 45 min. Vi fandt de sidste 2 peberfrugter i drivhuset, 5 jalapenos, 1 chili, 2 løg, hvidløg og 3 stilke bladselleri i haven og gik i gang :

Blog ImageAlle grøntsagerne vaskes, så de er klar til at blive skåret i mindre stykker.
Imens ristes 250 gram bacon skåret i tern. Når de er næsten gyldne tilsættes løg, og de får lov til at brune svagt.
I en stor gryde brunes ca. 1 kg oksekød - det kan være en okseculotte skåret i strimler, hvis der er mere fest over måltidet, eller som her noget fornuftigt hakket oksekød.

Blog Image

Se nogle fine løgtern

Blog Image

Med det håndelag - hvor blev han af, da han boede hjemme ?

Blog Image

Der så vi ham kun åbne og lukke køleskabslågen

Når oksekødet er brunet hældes 2 af de store brikker tomatpuré a ca. 500 g ned i gryden. Der er også andre muligheder her med hensyn til væske. Du kan tilsætte god mørk øl, eller koncentreret tomat samt bouillon. Vi brugte tomatpuré og spædede til med en kop rødvin - det var det, vi havde på lager. Der kom også majs i gryden, men det er ikke nødvendigt.

"Er den her røde jalapeno stærk ?"

"Nej den er ligesom de grønne - meget mild i smagen - smag et stykke"

Blog Image

Det var ikke det mest moderlige, jeg har sagt

Blog Image

Jeg troede virkelig, at den var mild

Blog Image

Virkelig

Blog Image

ellers havde jeg aldrig sagt det

Pas på med de jalapenos og pas endnu mere på, når du skal til at skære den lille røde chili ud - få ikke noget saft på fingrene eller andre steder.

Gryden tilsættes nu bacon og løgblandingen samt de resterende grøntsager i tern. Hvidløg tilsætter du i den mængde, du kan lide - det er nemt at rive det på den fine side af et rivejern direkte ned i gryden. Lad din Chili con carne småsimre en lille times tid, så det hele finder sammen dernede i gryden. Tilsæt de kogte bønner til sidst og lad dem deltage. Smag til med salt.

Blog Image

Så gik turen tilbage til København med DSB og en gryde Chili con carne. Måske rækker den til torsdag.

Gode tanker fra
Lone

  • Kommentarer(0)