Beretninger fra et autentisk landbrug

Beretninger fra et autentisk landbrug

Dagligdag på landet - vi har ikke andet

Følg med i de daglige beretninger langt fra alting og tæt på det store i det små

Glødende salat - opskrift

GulerødderOprettet af Lone tor, februar 25, 2010 07:48:40

Der er ikke mange farver i landskabet for tiden.

Mest sort og hvidt.

Og så kan man godt trænge til noget opmuntrende kulørt.

Som en salat i glødende farver.

I dag skal du have opskriften på en flammende funklende råkost.

Så din verden kan lyse op.

Du skal bruge :

1 moden papayafrugt - gul og blød

6 små eller 3 store gulerødder

1 rød peberfrugt

1 dl. jordnødder

Saft af ½ citron

2 spsk. tamari

3 tsk. rørsukker

1/4 tsk. groft salt

Det var alt - så går vi i gang.

Bland citronsaft, tamari, rørsukker og salt. Lad det stå lidt mens du ordner frugt og grøntsager.

Skyl og rens din peberfrugt og skær den i små tern. Op i en salatskål med dem.

Skræl gulerødderne og riv dem nogenlunde groft.

Op i skålen med gulerødderne.

Skræl papayafrugten.

Del den på langs,

og skrab de små sorte frø ud.

Spis dem ikke.

Been there done that.

Riv også papayafrugten og hæld den i skålen.

I med peanuts.

og dressing.

Vend salaten rundt og lad den trække lidt et køligt sted. I stuehuset f.eks.

Eller spis den med det samme, hvis du ikke kan vente.

Flot farverig og forfriskende.

Kan det blive meget bedre.

I vinterland.

Fast vej under dig
Lone

  • Kommentarer(0)